Ulbølle Mølles Venner er en forening – stiftet i 1997. Foreningens formål er at bevare Ulbølle Mølle.
Foreningen
Ulbølle Mølles Venner er en selvejende institution, som blev dannet i februar 1997.
Baggrunden var, at Ulbølle Mølle på daværende tidspunkt havde stået uden vinger næsten et år. Vi var mange, der savnede vingerne, da møllen havde stået som vartegn for byen siden 1863.
En lille gruppe mennesker iværksatte en under-skriftsindsamling, der førte til, at F.A.F. satte vinger på møllen og afhænde den, hvis der var en foening/ institution, som ville overtage og vedligeholde den.
Formålet for Ulbølle Mølles Venner er at bevare møllen, og vi har konstateret, at stort set hele sognets befolkning støtter dette ved at være medlem. Konkret udmønter dette arbejde sig i almindelig vedligeholdelse, som at male og lave mindre reparationer – samt større udskiftningsopgaver.
Den overvejende del af dette arbejde udføres af frivillige, og pengene til materialer søger vi hos fonde,
Ønsker du at være medlem af Ulbølle Mølles Venner, kan du kontakte et af vore bestyrelsesmedlemmer.
Årskontingent er 100,-kr.